Indledning

Denne folder indeholder retningslinjer for syge børn i Smedegården. Vi følger som udgangspunkt retningslinjerne i lovgrundlaget fra Sundhedsstyrelsen, herunder de smittebegrænsende forholdsregler. Som et supplement har vi udarbejdet nogle særlige retningslinjer gældende for børn i Smedegården og det er dem du kan læse om i denne folder. Sundhedsstyrelsen skriver: ”Personalet i dagtilbud har ikke sundhedsfaglig baggrund og er derfor ikke uddannet til at observere og behandle syge børn. Akut syge børn må derfor ikke møde i pasningsordning, og ved akut opstået sygdom skal forældrene snarest muligt hente barnet”.

Med udgangspunkt i dette skal dit barn ikke i institution hvis barnet er syg, sløj eller utilpas. I Smedegården er barnet blandt mange børn og skal kunne deltage i dagens aktiviteter på vanlig vis. Derfor skal dette med i dine overvejelserne omkring hvorvidt barnet har brug for en dag hjemme eller ej.

Hvis dit barn bliver syg, sløj eller utilpas i løbet af dagen, så kan du opleve at vi ringer og beder dig hente dit barn. Derfor er det hensigtsmæssigt, at der på barnets Stamkort i Famly er noteret kontaktoplysninger på alle forældre og evt. bedsteforældre, så der altid er én vi kan ringe til, som kan komme inden for kort tid.

Vi gør selvfølgelig vores bedste, når vi er med til at vurdere hvad der er bedst for barnet. Ud over videreformidling af oplysninger om sygdomstilfælde skal personalet forebygge smitte ved primært at sørge for, at syge børn ikke opholder sig i institutionen og ved at opretholde god hygiejne.

Hvis dit barn er sygt, så skal det registreres i Famly, så personalet kan planlægge dagen og tilpasse dagens aktiviteter efter antallet. Fejler dit barn noget, eller har du mistanke om at dit barn er smittet med en smitsom sygdom, må du meget gerne oplyse dette til institutionen eller skrive det i Famly ved sygemeldingen. Denne information videregives i anonym form til kommunen til statistisk brug, og kan bruges til at oplyse andre forældre om smitsomme sygdomme i omløb ex. skoldkopper. Vi skal gøre opmærksom på at personalet ikke må give børn periodisk medicin. Ved kronisk sygdom kan der gøres en undtagelse efter udførlig instruktion fra lægen.

Vi ønsker at begrænse smitten ift. til de raske børn, da smitte spreder sig meget hurtigt i daginstitutioner, så derfor de mere strikse retningslinjer.

Vi gør som personale os umage for at mindske risiko for smitte ved bl.a.:

• at vaske hænder ofte
• at spritte hænder ofte
• at spritte af efter bleskift
• at vaske sengetøj ofte
• at bruge papirservietter til børnenes næser

I det pædagogiske arbejde

Lægges vægt på håndhygiejne med håndvask og dermed fokus på at undgå smittespredning. Dette er med til at give børnene rutiner for god hygiejne.

Du kan som forældre:

• sikre at barnet får sund kost og motion
• sørge for fast sengetid og tilpasset søvn
• tilpasse påklædning af barnet efter vejret
• huske god hygiejne (vaske hænder/spritte hænder inden i kommer ind på stuen)
• holde barnet hjemme til det er helt rask

Det er en fælles opgave at sikre barnets dagligdag og udvikling, så derfor må vi have tillid til hinanden og meddele hinanden hvordan barnet trives både hjemme og i Smedegården. Vi vil bede jer fortælle os, hvis der sker ændringer i hjemmet som kan påvirke barnets almentilstand. Har du spørgsmål må du meget gerne henvende dig til stuens personale eller lederen.

Børn og sygdom

I forhold til oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, så vil vi her opsummere lidt omkring smitsomme sygdomme og ikke mindst nævne nogen af de mest hyppige sygdomme vi ser i vores institution og forholdsregler omkring disse. Overordnet inddeles smitsomme sygdomme i to grupper:

1) Særligt smitsomme sygdomme, fx meningitis, som der foreligger særlige regelsæt for. Disse sygdomme og forholdsreglerne kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under Smitsomme sygdomme hos børn.

2) Øvrige smitsomme sygdomme, som er langt de hyppigste og forekommer især i daginstitutioner for børn i alderen 0-6 år. Mange af disse sygdomme kan ikke forhindres, men smittespredningen kan begrænses ved en fælles indsats.

Sundhedsstyrelsen har fastsat regler for, hvornår et barn efter en sygdom igen må komme i daginstitution. Reglerne er udarbejdet for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme. Vi ved at det ofte er udfordrende at arrangere pasning af det syge barn, men syge børn må ikke komme i daginstitution. Et barn med en smitsom sygdom må først modtages, når det ikke længere smitter.

Som hovedregel er barnet vurderet raskt, når det er feberfrit og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal derfor kunne deltage i de vante aktiviteter uden at der kræves særlig omsorg og pasning. Fx skal barnet kunne lege ude og tage på udflugt.

At afgøre om barnet er syg eller rask kan til tider være svært at bedømme og ofte må man foretage et skøn. Det er forældrenes ansvar at vurdere om barnet er raskt og kan deltage i de daglige aktiviteter. Hvis barnet kommer i institutionen uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. Derfor modtages børn efter febersygdom først efter ét døgns feberfrihed.

Se mere om de forskellige sygdomme og anbefalinger fra sundhedsstyrelsen omkring børnesygdomme på www.sst.dk.

Smitte

Smitterisiko imellem mennesker er størst i vinterhalvåret, dette er fx infektioner i luftvejene som forkølelse og influenza. Andre sygdomme kan overføres fra dyr eller via fødevarer, dette kan fx være mave tarminfektioner. Ved de fleste sygdomme er smitterisikoen størst i sidste del af inkubationstiden og i de første få dage efter sygdomsudbruddet.

Smitteveje:
Kontaktsmitte er den mest almindelige smittevej. Smitten sker typisk via hænder og forurenede genstande. Smitte overføres enten ved kontakt med væske fra fx børnesår, øjenbetændelse, snot eller andet sekret fra luftveje, spyt, opkast, afføring osv. eller kontakt med genstande forurenet hermed som fx sutter, legetøj, bestik, dørhåndtag, toiletsæde og håndklæder.

Dråbesmitte gennem luften sker ved, at dråber med smitstof lander på en andens Retningslinjer ved sygdom slimhinder eller på overflader, hvorfra det spredes via kontaktsmitte. Dråberne opstår ved hoste, nys, tale eller opkast.

Smitte ved indtagelse af smitstof gennem munden sker typisk med smitstoffer, der stammer fra afføring, som ved de fleste mave-tarm-infektioner og hepatitis A. Smitten kan overføres til munden ved fx forurenet mad, vand eller via hænderne.

Forebyggelse af smitte

Her gælder god håndhygiejne med håndvask og hånddesinfektion. Samtidig er det vigtigt at begrænse smitte fra luftvejene som ved fx host og nys. Undgå at luftvejssekret kommer på hænder eller genstande ved at hoste eller nyse i albuebøjningen. Der sidder håndsprit ved alle indgangspartier i institutionen. Sprit hænder når du kommer og går, så mindsker vi at smitte kommer ind og ud af institutionen.

Information omkring smitsom sygdom

Opleves der smitsom sygdom i institutionen vil dette blive annonceret i opslag på Famly, så alle forældre kan være opmærksomme på sygdomstegn. Disse sygdomme kan fx være maveinfektion, skoldkopper og lus.

Særlige retningslinjer for sygdomme hos børn i Smedegården

Hånd,- fod,- og mundsyge
Børn med hånd,- fod,- og mundsyge må komme i institution når barnet er feberfri, frisk og der ikke er friske blærer eller når der er skorpe på. Vi modtager ikke børn med friske blærer, da vi ikke ønsker at sprede smitten til resten af børnene og personalet.

Mellemørebetændelse med øreflåd
Børn med øreflåd må komme i institution, hvis de er friske. Det er en forudsætning, tilstanden ikke medfører særlige pasningshensyn i så fald har barnet brug for at blive hjemme.

Øjenbetændelse
Børn med øjenbetændelse må ikke komme i institution:

• hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
• hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
• hvis der er øjenbetændelse og påvirket tilstand

Barnet må komme i institution, når det har været i behandling i 24 timer og der er effekt af behandlingen.

Skoldkopper
Børn med skoldkopper må komme i institution når alle skorperne er tørret ind.

Diarré og opkastning
Den væsentligste smitteoverførelse i institutioner sker fra personer, der er i inkubationsperioden, har diarré i familien, aktuelt er syge, eller er kommet for hurtigt tilbage i institutionen. Det kan være svært at vurdere om barnet har Roskildesyge (Norovirus) eller anden sygdom med samme symptomer. Men da Norovirus er årsag til 85% af de akutte mavetarminfektioner og meget smitsom , så betragtes pludselig opstået diarre og/eller opkast som et muligt tilfælde af Roskildesyge. Sygdommen er som regel overstået på 24-48 timer og giver en kort immunitet på et par måneder.

• Børn med tilfælde af Roskildesyge må komme i institution 48 timer efter diarré og opkast er ophørt, barnet er feberfri og rask.
• Børn med diarré må komme i institution når barnet er feberfri, rask og afføringen er normal.
• Børn med opkastning må komme i institution 24 timer efter sidste opkast, er feberfri og rask

Forkølelse
Ved forkølelse kan der være temperaturforhøjelse, kraftig snue med pusflåd eller kraftig hoste, der hindrer børnenes almindelige aktivitet. Børn med forkølelse må komme i institution når barnet er feberfri og kan deltage i institutionens aktiviteter uden særlige hensyn.

Feber
Barnet har feber når temperaturen er 38 grader eller derover. Feber er i de fleste tilfælde tegn på infektion og derfor ønsker vi ikke børn med feber i institutionen. Børn må igen komme i institution, når de har haft én feberfri dag. Børn med feber pga. tænder der ikke kan indgå i de daglige aktiviteter betragtes som syge og ringes derfor hjem eller skal blive hjemme til de er feberfri.

Kighoste
Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge må gerne komme i institution. Børn må dog ikke komme, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkastning. Anfaldene kan være så hyppige, at der kræves et særligt opsyn.

Lus
Børn, hvor der opdages lus skal hentes hurtigst muligt og påbegynde behandling. Børn med lus må komme i institution, når behandlingen er iværksat.